Tre kampe. Tre sejre. 10-0 i målscore.
Bayern München fortsatte lørdag sejrsrækken i Tyskland med en 3-0 sejr hjemme over Hannover 96. Luca Toni, Marc van Bommel og Hamit Altintop nettede for sydtyskerne, der fik en smule hjælp, da udeholdets Altin Lala allerede så rødt i det 45. minut.
Med sejren er Bayern nu alene i spidsen af Bundesligaen foran Bielefald, der vandt 2-0 over Hertha Berlin og rykkede op på andenpladsen med syv point.
Samme pointtal har Bochum med Tommy Bechmann i storform, mens en anden danskerklub, Werder Bremen, fik en tiltrængt sejr ude over FC Nürnberg på et mål sat ind af Martin Harnik i anden halvleg.
Dermed har Bremen nu fire point for tre kampe på en skuffende niendeplads. Danskerklubben Schalke spiller først søndag mod Wolfsburg.