Batmand bærer den danske fane ved Para-OL

Den danske bortennisspiller Peter Rosenmeier bærer den danske fane ved de paralympiske leges åbningsceremoni.

Det bliver den 28-årige danske bordtennisspiller Peter Rosenmeier, der skal bære den danske fane ved atlet-indmarchen i forbindelse med de paralympiske leges åbningsceremoni onsdag aften.

Det blev offentliggjort ved en reception på den danske ambassade i London.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

- En fanebærer går forrest og viser vejen. I overført betydning går Peter Rosenmeier altid forrest, og han viser vejen i mange sammenhæng, fortæller næstfomand for Dansk Handicap Idræts-Forbund, John Petersson.

- Peter er en markant atlet, der altid har et glimt i øjet.

Og bordtennisspilleren havde ikke selv set fanebærer-opgaven komme.

- Jeg blev meget overrasket. Jeg havde slet ikke tænkt på, at det kunne være mig, der fik den ære.

- Det bliver fedt. Jeg elsker at være i rampelyset. Så jeg glæder mig til at gå forrest ind på et stadion med 80.000 tilskuere, fortæller Peter Rosenmeier.

- Det giver mig et boost, som gør, at jeg glæder mig ekstra meget til onsdag aften.

Peter Rosenmeier vandt bronze ved OL i 2004, og i 2008 strøg han til tops og tog guld.

Den danske fanebærer spiller sin første kamp på lørdag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.