Imens både danske og britiske tropper nu er på vej hjem fra det sydlige Irak, bliver situationen stadig værre i Basra. Således konkluderer Udenrigsministeriet i sin seneste rejsevejledning, at sikkerhedssituationen i den senere tid er forværret i den sydlige del af Irak, som de danske soldater er med til at passe på. Ministeriet udpeger Basra som en problemområde og bliver bakket op af Forsvarets Efterretningstjeneste, der advarer om store sikkerhedsproblemer i byen.

I sin seneste rapport fra december forudser efterretningetjenesten etniske udrensninger af sunniarabere, hvis konflikten udvikler sig yderligere og soldater fra den internationale koalition ikke blokerer for konflikterne.

»Overordnet set holder vores trusselsbillede fra Irak stadigvæk. Der er ingen markante ændringer siden rapporten fra december,« siger presseofficer i Forsvarets Efterretningstjeneste, Ole Toft.

Han ønsker ikke at kommentere, om efterretningstjenesten har vurdereret de irakiske sikkerhedsstyrkers evne til at holde ro i regionen.

Fogh: Positiv udvikling

På sit pressemøde onsdag sagde statminister Anders Fogh Rasmussen (V), at den danske tilbagetrækning af 460 soldater til august sker på grund af den positive udvikling i Irak, men han anerkendte, at der satdig er problemer med sikkerheden.

»Vi står ikke i dag og siger, at sikkerhedssituationen er ideel, men det vi glæder os over, er at der ikke blot er et stærkt irakisk ønske om, men faktisk også en stigende irakisk kapacitet til at overtage ansvaret for sikkerheden,« sagde han, da han præsenterede regeringens plan om at ændre den danske mission i Irak til at bestå af ekspertbistand til den irakiske regering og en helikopterenhed til overvågningsopgaver.

Irakerne kan snart selv

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) erkendte, at situationen i Basraområdet er problematisk, men han regner med, at de Irakiske styrker er parat til at skabe orden, når de danske styrker tager hjem.

»Vurdringen er altså, at Basra vil være i en sådan situation, at irakerne selv kan overtage sikkerheden før den 1/8. Det afgørende for os her er, at irakerne siger, at de nu selv vil overtage sikkerheden,« sagde Per Stig Møller.

Denne vurdering deles af Storbritanniens premierminister, Tony Blair, der onsdag annoncerede, at 1.600 af de 7.100 britiske soldater i Irak skal hjem fra Basra de kommende måneder og følges af yderligere 500 mand inden sommeren er ovre.

»Alt dette her betyder ikke, at Basra er, som vi vil have, at det skal være, men at det næste kapitel i Basras historie kan blive skrevet af irakerne«, sagde Blair.

Cheney er tilfreds

USA, der i øjeblikket har 141.000 mand i Irak, er ikke bekymret over, at Danmark og Storbritannien trækker et par tusinde soldater hjem, mens stadig flere amerikanere sendes til Bagdad.

»Jeg ser på sagen, og dét, jeg ser, er en bekræftelse af det faktum, at det går ret godt i dele af Irak,« sagde Cheney ifølge AP på et besøg i Japan.

Han fastholdt, at de 21.500 ekstra amerikanske soldater, som for nylig blev sendt til Irak for at stoppe volden i Bagdad, stadig er nødvendige. Samtidig fordømte han Demokraterne for at hjælpe al-Qaeda ved at kræve en amerikansk tilbagetrækning.