Kort tid efter at den sorte amerikaner George Floyd mistede livet under en brutal anholdelse i maj 2020, købte basketballspilleren Kyrie Irving et hus til den afdødes familie.
Det fortæller den tidligere NBA-spiller Stephen Jackson, der var en nær ven af George Floyd, i en podcast.
George Floyd mistede livet, efter at en hvid betjent i forbindelse med en anholdelse den 25. maj i Minneapolis i over otte minutter minutter pressede et knæ mod hans hals.
Hændelsen blev optaget på video og udløste store og langvarige protester i mange amerikanske byer samt i andre lande.
Tiltalt for drab
Kyrie Irving, der spiller for Brooklyn Nets, har især det seneste år engageret sig i kampen mod racisme og politivold over for sorte i USA.
Da NBA i 2020 etablerede en "boble" i Orlando i Florida, så der kunne afvikles kampe under pandemien, sagde Irving, at det kun tjente til at fjerne spillernes og samfundets interesse for protesterne i kølvandet af George Floyds død.
På grund af en skade var Irving uanset hvad ikke i stand til at spille i Orlando.
Betjenten Derek Chauvin, der stod for anholdelsen af George Floyd, er tiltalt for drab, mens tre af hans kolleger, som var til stede, er tiltalt for medvirken til drab.
George Floyd blev 46 år.
/ritzau/dpa
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.