Det er ikke kun Martin, der har fundet sig en sød pige under X Factor . Også Basim har flirtet lidt rundt.
Det afslører Ekstra Bladet, der kan fortælle, at Basim har mødt en jævnaldrende pige ved navn Milla gennem Arto, og at de to igennem snart tre måneder har snakket i telefon og skrevet sammen.
I lørdags var de så på date i Millas hjemby, Svendborg, hvor de spiste sammen på den lokale restaurant Bella Italia,
Basim havde nemlig optrådt ved en fest i Esbjerg om fredagen, hvor noget familie fra Svendborg havde kørt ham til. Dem overnattede han hos, og derfor kunne han mødes med Milla lørdag aften.
Lørdag mødtes de så i Millas hjemby, Svendborg, hvor de spiste sammen på den lokale restaurant Bella Italia.
- Milla er en sød pige, som jeg gerne vil se igen, men vi er ikke kærester, siger Basim til Ekstra Bladet.
Basim har tidligere over for Avisen.dk slået fast, at han er for gammel til useriøse forhold og ikke gider korte flirts. Men om Milla har kærestepotentiale, ved Basim endnu ikke.
- Hvem ved, hvad der sker, men lige nu koncentrerer jeg mig om skolen og musikken, siger Basim, der sammen med sin familie er flyttet tilbage i lejligheden i Høje Gladsaxe, som er blevet renoveret efter branden for en måneds tid siden.