Teenagestjernen Basim er blevet single igen. Sangtalentet har for nylig udtalt, at han var nyforelsket i en jævnaldrende pige, men kærligheden holdt ikke.
Og han er ikke på udkig efter en ny pige lige foreløbig. Basim har nemlig travlt med karrieren. Det skriver Se og Hør.
"Det var bare sådan et teenageforhold. Jeg ved ikke engang, om man kan sige, at vi var rigtige kærester, men vi har kendt hinanden i et år," siger Basim.
Den unge snart 18-årige stjerne har udgivet et album, men noget tyder på, at nye toner fra X Factor-talentet snart er på vej.
Basim har i hvert fald arbejdet på nyt materiale med sange på engelsk og skal snart til Los Angeles, hvor erfarne sangskrivere skal gøre den danske charmør til et internationalt hit.