Den succesfulde skuespillerinde Drew Barrymore, der fik sit gennembrud med E.T, forsøger sig nu som instruktør.
Men at dømme ud fra de seneste kommentarer til hendes instruktørdebut, så skal hun holde sig til skuespillet.
Filmen 'Whip It', der endnu ikke er kommet til Danmark, har den unge Ellen Page fra 'Juno' i hovedrollen. Hun spiller en 17-årig gymnasieelev, der hellere vil være sej rulleskøjtepige end den skønhedsdronning, som hendes mor ellers forsøger at gøre hende til. Men det er netop hovedrollen, som den uerfarne instruktør får kritik for.
"'Whip it' bliver kompromitteret, fordi Barrymore bestræber sig på autentisk at fremstille det rå skatermiljø samtidig med, at hun gør Bliss feminin. Bliss bliver en kriger med læbestift og tilnavnet 'Mus,' som ikke vil skræmme nogen 13-årige piger for at være for rå. Resultatet er, at 'Whip It' bliver slap og kunne bruge en tur med pisken. Selvom Page er sød og overbevisende, ligner hun ikke et atlet," skriver The Boston Herald.