Den afdøde britiske premierminister Margaret Thatchers skepsis over for det europæiske samarbejde får mange ord med på vejen i de første kommentarer til hendes død mandag.
* EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, på vegne af den samlede EU-kommission:
- Hun var uden tvivl en stor statskvinde, sit lands første kvindelige premierminister, og en forsigtig, men engageret deltager i Den Europæiske Union. Hun vil blive husket både for sine bidrag og for sine reservationer over for vores fælles projekt.
- Hendes arv har gjort meget for at forme Storbritannien, som vi kender det i dag. Inklusive Storbritanniens særlige rolle i Den Europæiske Union, som den består den dag i dag.
/ritzau/