Den to-årige dreng og hans bedstefar var ude at gå ved Lake Michigan ved Chicago fredag eftermiddag, da et kraftigt vindstød blæste drengen og barnevognen i søen. Det skriver vg.no.
Bedstefaren hoppede straks ud i det kolde vand, men var nær ved at miste sit eget liv og måtte kæmpe for at holde sig flydende..
- Han råbte efter barnet og græd og jamrede, siger vidnet John Derscheid, der så ulykken, til CNN.
Den to-årige sad fastspændt i barnevognen på tre meters dybde i et kvarter, før det lykkes dykkere at få ham reddet.
Nu kæmper den lille dreng for livet på Children s Memorial Hospital i Chicago.
Vidnerne, der så ulykken, er dybt berørte.
- Det her kommer til at forfølge mig resten af livet, sagde John Derscheid.