Selvom en barnestol til bilen er godkendt af EU, så er det ingen garanti for, at stolen beskytter barnet tilstrækkeligt ved en trafikulykke.
Forbrugerrådet kritiserer nu EU's godkendelsessystem, der kun kontrollerer, om et barn vil overleve et frontalt sammenstød. Sammenstød fra siderne kontrolleres ikke, skriver 24timer.
"Det er naturlivis ikke godt nok, for vi ved, at sidekollisioner er en meget typisk og meget alvorlig ulykkesform," siger ingeniør i Forbrugerrådet Helen Amundsen til avisen.
Ifølge FDM er det afgørende, at barnestole har god arm- og hovedstøtte, så barnet ved en kollision ikke slår hovedet mod bilens metaldele.
Både Forbrugerrådet og FDM understreger dog, at de fleste autostole i Danmark er bedre end EU forlanger.