En kendt kvindelig tv-person, som kendes for sin dybe kavalergang i en landsdækkende reklamekampagne, står midt i en svindelsag til millioner. Politiet har anholdt og sigtet den 40-årige kvinde, som nu er fremstillet i grundlovsforhør. Hun nægter sig skyldig.
Der er nu nedlagt navneforbud i sagen, som kører bag lukkede døre i Københavns Byret, skriver ekstrabladet.dk.
Ifølge sigtelsen har tv-kendissen systematisk udnyttet en godtroende 66-årig mand, der angiveligt lever i en form for vildfarelse, og narret ham til at bortsælge både sit rækkehus og sommerhus. Bedrageriet beløber sig til en samlet værdi af 5,2 millioner kroner, lyder det.
Den halvberømte kvinde - som også kendes for sine store bryster og sine vekslende parforhold med kendte danske mænd - har angiveligt stået bag svindelnummeret sammen med sin 62-årige far og en anden medskyldig, som nu sidder bag tremmer som varetægtsfængslede i 13 dage.
Det var en anonym henvendelse til politiet, som startede sagen.