Chefstolen i familie- og forbrugerministeriet bliver først om nogle dage genbesat, efter Lars Barfoed onsdag aften blev væltet. Og det er endnu uvist, hvem der skal afløse ham.
Det skriver tv2.dk.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) oplyser, at der på grund af et EU-topmøde torsdag og fredag vil gå et par dage, inden den nye minister bliver udnævnt. Indtil da vil justitsminister Lene Espersen (K) overtage Lars Barfoeds tidligere ministerium, og den konservative leder Bendt Bendtsen siger, at den nye minister vil komme fra de konservative.