Det er usundt at sidde forkrampet bøjet over computeren på arbejdet. Men det er også usundt at sidde ret op og ned i kontorstolen.
Britiske og canadiske forskere har scannet 22 testpersoners siddestillinger på forskellige måder og har fundet frem til, at den bedste måde at sidde på er let tilbagelænet. I en stilling på 135 grader for et være helt præcis.
Når forsøgspersonerne sad ret op og ned, gav det meget bevægelse i ryggens diskusser, hvilket kan give ondt i ryggen på længere sigt. Den foroverbøjede stilling gav derimod en sammenpresning af ryghvirvlen, og det kan give skader på den nederste del af ryggen.
Løsningen er at holde fodtøjet på gulvet og læne sig tilbage. Og det gør ikke noget, at man ikke lige rammer de 135 grader.
»Generel er det godt at åbne vinklen mellem bugen og lårene, når man sidder. Det vil forbedre rygsøjlens form og give den en mere naturlig S-form, som når man står op. Når man skal bedømme den bedste vinkel mellem overkrop og lår, kan de 135 grader gør det svært at sidde, da man let falder af sædet. 120 grader eller mindre kan være bedre,« siger Levant Caglar fra organisationen BackCare til BBC.
På BBC?s hjemmeside kan du se illustrationer af de rigtige og forkerte positioner på stolen: http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/6187080.stm#sitting.