Den stjernespækkede mandskab fra Barcelona må nu sætte sin lid til, at holdet gør det bedre i La Primera end i den spanske pokalturnering. For den sidstnævnte er Barcelona sendt ud af.
Bødlen var Getafe, der ellers dukkede op til semifinalens returkamp med et nederlag på 2-5 i bagagen. Alt tegnede til, at Barcelona med Ronaldinho og Samuel Eto o ville føre sejren sikkert i havn og spille sig til pokalfinalen mod Sevilla og Christian Poulsen.
Men Getafe ville det anderledes. Søgte den på papiret umulige chancen og vandt. Der stod 2-0 ved pausen, og da Daniel Guiza scorede til 4-0 et kvarter før tid, var Barcalonas skæbne beseglet.
Nu har Barcelona kun ligaen at tænke på. Her ligger holdet nummer et med 65 point - to flere end Real Madrid på andenpladsen og fire mere end Sevilla på trejdepladsen. Der mangler fem runder i Spanien.