Barcelona-spillerne må glæde sig til de to ugers julepause, de nu kan se frem til. Efteråret har budt på ekstremt mange kampe med både, liga, pokal, Champions League og verdensmesterskab for klubhold. Samtidig har holdet været plaget af skader, så på en række pladser har der ikke været de store muligheder for at rotere mellem spillerne.
I torsdagens opgør mod Atlético de Madrid virkede Barca-spillerne da også slidte oven på det hårde program. Holdet havde svært ved at tilspille sig chancer og fik kun scoret en enkelt gang på frispark, sat ind af Ronaldinho - selvfølgelig. Men gæsternes Sergio Agüero fik udlignet til slutresultatet 1-1. Dermed mistede Barcelona et skridt i toppen af ligaen, hvor mesterholdet nu er tre point efter Sevilla, dog for en kamp mindre. Atlético overvintrer på fjerdepladsen.