Der er for alvor pres på Real Madrid og Sevilla, før de to spanske mesterskabsaspiranter tørner sammen i aften.
Med en 2-0-sejr ude over Real Sociedad udbyggede Barcelona for en stund sit forspring til de to efterfølgere til henholdsvis fire og fem point.
Sociedad – uden en skadet Morten Skoubo – kæmpede bravt, men blev to gange snydt af Ronaldinhos dybe afleveringer. Først fandt han Andres Iniesta, der sikkert udplacerede Real Sociedad-keeperen Claudio Bravo, og kort før tid fandt Ronaldinho så Samuel Eto o, der gjorde det til 2-0.
Sevilla og Real Madrid mødes søndag aften i Sevilla.