Da Sverige tidligere på efteråret vandt over Spanien, spillede den tidligere Brøndby-angriber Johan Elmander en fantastisk kamp. Det har efter sigende fået flere spanske klubbers øjne op for Toulouse-spillerens kvaliteter, og ifølge den svenske avis Expressen er selveste Barcelona nu brændt varm på den teknisk stærke angriber.
Ifølge Expressens kilder har repræsentanter fra de regerende Champions League-mestre set Elmander i aktion ved to lejligheder.
Barcelona har i øjeblikket store skadesproblemer i angrebet, hvor både Samuel Eto?o, Lionel Messi og Javier Saviola er ude. Hurtige forstærkninger er påkrævet. Det kan blive Elmander, der skiftede fra Brøndby til Toulouse i sommer for knap 40 millioner kroner. Og svenskeren indrømmer over for Expressen, at han har hørt om Barcelonas interesse.
»Jeg har hørt, at de har været og kigget på to kampe, men mere end det ved jeg ikke,« siger Elmander til avisen.
Han ønsker ikke at komme nærmere ind på, om han er interesseret i at skifte til den spanske storklub.
Barcelona er altid Barcelona, men ellers har jeg ingen kommentarer. Men jeg har det rigtigt godt i Toulouse, og jeg ville ikke have nogle problemer med at blive her.«