4-0 til Barcelona og så kunne Santos godt liste hjem til Brasilien.
Det spanske mesterhold med Messi i centrum var aldeles suverænt, da finalen for VM i klubhold blev spillet.
Messi scorede selv to af de fire mål og piskede derudover rundt på banen i en intens arbejdsiver.
Den tidligere absolutte verdensstjerne Pelé har ellers plæderet for, at Santos-spilleren Neymar på blot 19 år skulle kåres til verdens bedste, men det vil teenagestjernen ikke høre tale om. Han mener også, at Messi skal vælges igen.
Hjemme i Spanien er Barcelona for første gang i umindelige tider ikke nummer ét. De er tre point bagefter Real Madrid.