Et reservespækket Barcelona-hold slog her til aften Almeria på udebane med sikre 3-0.
Dermed står det catalanske storhold i Copa del Rey-finalen, slutkampen i den spanske pokalturnering. Barca vandt også den første kamp med cifrene 5-0.
Store stjerner som Messi og Xavi fik i aftenens semifinale et hvil på bænken. Herfra så også danske Michael Jacobsen hele kampen for bundholdet i La Liga.
Brasilianske Adriano bragte blaugrana foran på et fint sologennembrud efter godt en halv time. Den smalle føring holdt til pausen.
Stortalentet Thiago Alcantara udbyggede føringen på et smukt hovedstød inden nyindkøbet fra PSV Eindhoven i Holland, Ibrahim Afellay, slog sejren fast.
Senere i aften møder Real Madrid hjemme Sevilla, så finalen kan potentielt blive mellem Spaniens to giganter.