Der var klasseforskel mellem Barcelona og F.C. København, da de tørnede sammen i Champions League i tirsdags.
Opgøret endte som bekendt med en 2-0 sejr til det spanske storhold. Men trods sejren er Barcelonas Dani Alves imponeret over FCK, og han kalder dem for gruppen bedste hold - efter Barcelona.
"Sejren betyder utrolig meget for os. København er klart det bedste hold ud af de tre andre i vores gruppe. Rubin kan få point på deres utroligt defensive holdning, men København har mange andre kvaliteter. Det kan meget vel blive os på førstepladsen og dem på andenpladsen," siger Alves ifølge Sporten.dk, der citerer den spanske avis SPORT.
Også Barcelonas træner, Pep Guadiola, sender roser til danskerne, der kalder sejren over FCK for vigtig.
"Det er tre forskellige hold. Kazan er mere defensive. Panathinaikos har meget talent. Men FC København har virkelig været et hold, der har overrasket mig, og de ligger godt placeret til at tage andenpladsen nu. Det er et godt hold, og det er også derfor, at jeg er så glad for denne sejr. Den betyder utrolig meget," erklærede Pep Guardiola.