Den populære Barbiedukke er nu kommet på Instagram forud for modeugen i New York.
Barbie-klon sulter sig i ugevis. Se billedet på udeoghjemme.dk
Dukkens nye officielle stil-opdateringer med legetøjsfabrikanten Mattel i kulissen er fyldt med billeder, der ville gøre enhver modeblogger jaloux, og de fleste er taget af kæresten Ken.
Barbie lever på første klasse
Mens Barbie er på farten i Los Angeles, bliver hun fotograferet iført design fra Coach, mens hun læser modemagasiner, og selvfølgelig i færd med at hænge uden for kendis-restauranten The Ivy, hvor hun bliver knipset af streetstyle-fotografer.
- Jeg er en amerikansk pige, der elsker den amerikanske stil, lyder det fra Barbie i en af hendes billedtekster.
Ifølge Elle.com så bor Barbie på The Standard under modeugen i New York, og senere rejser hun videre til London, Milano og Paris.
- Hvad er mest strålende - dagens tur i tan-salonen eller min Coach Clasic Penny-taske? Elsker denne taske, alle piger har behov for en god skuldertaske, skriver Barbie.
Barbies tøj kan købes
Det ser ud til, at Barbies Instagram-profil bliver kørt i samarbejde med BarbieCollector.com, der er Mattels hjemmeside, hvor fans kan købe nyt tøj og tilbehør til deres dukker.
Miley Cyrus vil have Barbie-tourbus. Læs mere på viunge.dk
Hver beklædning der bliver vist på Instagram-kontoen, er derfor også tilgængelig på hjemmesiden. Barbie er langt fra kamera-sky, og derfor var hun også for nyligt med i Sports Illustrated Swimsuits 50. udgave.
Af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media