Som datter af en dansk mor og en sydafrikansk far kom Barbara Moleko først til Danmark, da hun var 12 år, og de første mange år i Danmark var hårde for den 28-årige sangerinde, der havde et problem med sin egen hudfarve. Det fortæller hun til FEMINA i denne uge.
- Jeg blev kaldt ”kulhoved” og ”negerluder” og alt muligt andet, da vi kom til Danmark. Heldigvis vidste jeg ikke, hvad halvdelen af ordene betød…, siger Barbara Moleko.
Læs på femina.dk: Det bliver nemmere at være til, jo ældre man bliver, synes forfatteren Helle Helle
Passede ikke ind
Faktisk opdagede hun først meget sent, at hun var smuk. Da hun så sig selv i ”Toppen af poppen”, fik hun en aha-oplevelse. Indtil da havde hun altid set sig selv som en drengepige.
- Jeg har altid haft briller på og utæmmeligt hår, og jeg har ikke rigtig haft andre veninder, der lignede mig. Heller ikke i Sydafrika. Det var meget opdelt, selvom apartheid var overstået. Folk holdt sig meget til dem, de passede med. Men jeg passede ikke rigtig nogen steder, jeg kunne ikke rigtig spejle mig i nogen. Det tror jeg desværre, jeg tog med mig i min ungdom. At man skulle da have glat hår for at være smuk. Og man skulle have en smal næse og ikke for stor pande. Jeg havde virkelig issues med min hårfarve, siger hun.
Vred og usikker
Hun kom automatisk til at spejle sig i sin mor – men det var svært, for hun er både blond og blåøjet.
- Det kan man ikke rigtig, når man ser ud som mig, vel? Men i rigtig mange år prøvede jeg at ligne min mor, og det var fuldstændig umuligt. Vi ligner også hinanden alt for meget indvendig i forvejen. Men jeg blev blandt andet vred og usikker. De fleste teenagepiger skal noget igennem. For mig var det mit hår, mine briller og min hudfarve, og det var der ligesom ikke noget at gøre ved.
”Jeg var jo opskriften på en krop, der ikke skulle kunne blive syg”, fortæller Charlotte Bircow til femina.dk
I dag har Barbara Moleko kruset, naturligt sort hår. Og det er et bevidst valg at sætte det afrikanske hår fri.
- Der er en kæmpe hårrevolution på vej. Jeg GLÆDER mig til den. Alting sker jo lidt i ryk. For nogle år siden opdagede jeg, at der rent faktisk var mennesker derude, der havde det på samme måde som mig. Jeg fik det sådan: Fuck det! Hvis jeg skal kunne acceptere mig selv, så må jeg lade mig være, som jeg er… Så jeg fik bare en kæmpe utæmmet bong, fordi det var det, jeg frygtede allermest. Og så favnede jeg den skide bong. Det var virkelig vigtigt for mig at vise verden, at jeg var ligeglad med, hvad andre syntes om mit hår og min person. Hvorfor ikke bare finde skønheden i sig selv og sine former og alt det dér?, siger Barbara Moleko til FEMINA.
Redaktionen, FEMINA, Aller Media