Et bankrøveri greb om sig i går og førte til gidseltagning og skud. Gerningsmanden blev kørt direkte fra banken til Rigshospitalet.
I dag skal den 34-årige mand så i grundlovsforhør i Glostrup Ret. Ifølge ekstrabladet.dk og flere andre medier, er han sigtet for forsøg på manddrab.
Hovedpersonen selv er dog ikke til stede, for han er stadig indlagt. Derfor bliver han fremstillet in absentia. Ifølge Københavns Vestegns Politi er han endnu ikke udenfor livsfare, men han skulle dog være stabil.
Gårsdagens drama udspillede sig i en Nordea-filial i Albertslund, hvor den 34-årige nu hospitalsindlagte bankrøver truede personalet med en kniv.
Alt tyder på, at det skud, der endte i mandens ben, kom fra politihånd, og derfor overgik sagen automatisk til Statsadvokaten.