Bankerne hævede deres udbytter og tilbagekøb af aktier til samlet 25 milliarder kroner sidste år. Det højeste siden mindst 2000. Det skriver DR, der baserer historien på tal fra Nationalbanken.
Den markante stigning sker i et år, hvor bankerne har hævet deres gebyrer til kunderne med ti procent.
- Det lyder, som om det går rigtig godt i bankerne, og de tjener styrtende med penge.
- Og det kan undre, når man tænker på, at for ganske kort tid siden argumenterede bankerne for, at de skulle sætte gebyrer op, fordi deres økonomi var meget presset på grund af kapitalkrav, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom Forbrugerrådet Tænk, til DR.
Nationalbankens opgørelse viser, at udbytter og aktietilbagekøb - der hjælper aktionærerne, fordi tilbageværende aktier dermed bliver færre - steg med 70 procent til 25,3 milliarder kroner i 2017.
Det er en markant stigning fra de seneste år. I 2015 var tallet 6,6 milliarder kroner. I boomårene før krisen oversteg tallet aldrig 14 milliarder kroner.
Administrerende direktør i brancheforeningen Finansdanmark Ulrik Nødgaard afviser over for DR, at de stigende gebyrer er gået til at forgylde aktionærerne.
- Nej, sådan kan man ikke stille det op. Man skal se det i en sammenhæng. Der er nogle forretningsområder, hvor der bliver tjent penge, og der er nogle områder, hvor der bliver sat penge til.
- Der er ikke noget som helst, der tyder på, at bankerne har en overnormal forrentning, siger han til DR.
Professor ved Copenhagen Business School Ken Bachmann har svært ved at se, at sektoren kan tale om behov for øget finansielle buffere og så hæve gebyrerne og pengestrømmen til aktionærerne.
- Jeg synes, det er svært at se de gebyrstigninger kan hænge sammen med argumenterne om øget polstring, og de udlodninger man ser til aktionærerne, vurderer Ken Bechmann overfor DR.
/ritzau/