Banker og sparrekasser kan falde som dominobrikker i kølvandet på den krakkede Amagerbanken.
Så skarp lyder advarslen fra Finanstilsynet efter efter braget fra Amagerbanken og Sparekassen Midtfjord, som også gik ned i weekenden.
Det skriver Jyllands-Posten.
"Det er klart, at vi stadig har flere banker, som er udfordret ved, at de historisk har taget for store risici, som de har svært ved at komme af med. Og jeg kan ikke stille nogle garantier her. De banker er på skærpet tilsyn," siger Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, til avisen.
Den ekstra uro er gift for de lokale banker, og brancheorganistionen Lokale Pengeinstitutter er ked af situationen.
"Det er meget uheldigt, at vi får denne uro. For det kan kaste et dårligere lys på den danske banksektor. Mange vil undre sig over, at det opstår nu," siger brancheorganisationens direktør, Jan Kondrup.
Indtil videre ser det samlede tab i Amagerbanken ud til at nå uventede højder. 15 milliarder kroner er tabt, og krakket er dermed større end den hedengangne Roskilde Bank.
Kilde: Jyllands-Posten