Bøderne for at overtræde lov om finansiel virksomhed skal forhøjes markant, mener et udvalg under Erhvervs- og Vækstministeriet. I særligt grove tilfælde bør bøderne kunne komme helt op på 50 millioner kroner, lyder det.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) oplyser i en pressemeddelelse, at han er klar til at følge anbefalingerne.
- Jeg mener, at det er åbenlyst, at der skal være en bedre sammenhæng mellem virksomhedernes finansielle styrke, grovheden af overtrædelsen og bødestørrelsen, skriver ministeren.
Enkeltpersoner bør kunne idømmes en bøde på to gange deres månedsløn, lyder en anden anbefaling.
Ministeriet forklarer, at det er væsentligt for den finansielle stabilitet, at de finansielle virksomheder overholder lovgivningen.
De nye regler skal skabe en bedre sammenhæng mellem strafudmålingen, grovheden af overtrædelsen og størrelsen af den finansielle virksomhed, der har begået overtrædelsen.
Samtidig vil de nye bødestørrelser betyde, at reglerne i Danmark kommer mere på linje med vores nabolande.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.