Det er ikke den rette tid at købe flere aktier ind til pensionen. I stedet bør der sælges ud og købes obligationer.
Sådan råder bankerne de kunder, der spekulerer i aktier. Også selvom markederne efterhånden er kommet langt ned.
"Vi anbefaler alle de af vores kunder, der har en aktiv strategi og en vis størrelse formue, at skære fem procent af deres aktieandel- uden undtagelse," siger seniorstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg til Business.dk.
Han siger, at der skal sælges ud selvom det kan betyde tab.
Jyske Bank peger på, at aktierne bør droppes til fordel for obligationer som markedet er netop nu.
"Hele det makroøkonomiske billede er meget skrøbeligt for tiden og vi vakler på randen af en recession," siger strateg Lone Olesen til Business.dk.
Danske Bank er mere vorne ved muligheden for gevinster på aktiemarkedet i den kommende tid.
Generelt har vi et marked, der er mere end usædvanligt hårdt medtaget, og vi mener, at man med fordel kan samle op nu. Vi tror ikke på scenariet om recession men på lavvækst," siger Danske Banks chefanalytiker, Morten Kongshaug, til netavisen.
Danske Bank anbefaler kunderne i at tænke i kapitalbevarelse frem for jagten på afkast.
Kilde:Business.dk