Efter flere måneders efterforskning bliver syv lokalbanker nu anklaget for at fuske og aftale priser med hinanden. Det skriver Berlingske Tidende.
Konkurrencestyrelsen har i al hemmelighed efterforsket de syv banker for mistanker om fusk med priser og gebyrer. Blandt andet skal de syv banker have aftalt priserne for garantier i forbindelse med huskøb.
Ifølge avisens oplysninger har Konkurrencestyrelsen efterforsket bankerne i 10 måneder, og onsdag vil sagen blive fremlagt for Konkurrencerådet med ønske om at politianmelde bankerne. Ifølge Berlingske Tidende drejer det sig om Lokalbanken i Nordsjælland, Skælslør Bank, Diba Bank i Næstved, Vordingborg Bank, Lollands Bank, Møns Bank og Totalbanken på Fyn.
Bankdirektør for Vordingborg Bank Ole Kühnel siger til avisen, at bankerne vil anke sagen, hvis den går bankerne imod.