Den omstridte og tidligere borgmester i Fredericia Kommune Thomas Banke trækker nu stikket i lokalpolitik. Efter en turbulent tid forlader Banke byrådet, efter at han i torsdag gav afkald på borgmesterposten.
- Jeg har ingen aktuelle planer om politik i den kommende fremtid, siger Thomas Banke til Ritzaus Bureau.
I forbindelse med sin afgang er der dukket flere sager op, hvor Thomas Banke har rod i regnskaberne.
De nye sager handler om tre ture i 2010, hvor der er registreret kørsel i både tog og bil.
Det skulle efter Bankes eget udsagn dreje sig om et samlet beløb på under 5.000 kroner over tre år.
- Det er ikke noget, der får det hele til at vælte. Der kommer ikke en ny Farum-skandale, det kan jeg forsikre dig om siger Thomas Banke.
Tidligere på ugen trak Thomas Banke sig som borgmester i Fredericia Kommune. Det skete efter flere dage politisk rod i kommunen, hvor først Thomas blev ekskluderet i Venstre af fire partifæller, der senere ligeledes blev ekskluderet af partiet.
/ritzau/