En kvindelig bankansat i Århus har været lidt for kreativ på sit arbejde.
Den 30-årige bankrådgiver har nemlig lænset en kundes konto for knap en halv million kroner.
Tyveriet af de mange penge er sket i Lån og Spar Bank i Århus, og er foregået over flere etaper, skriver Århus Stiftstidende.
Kunden opdagede svindlen ved en tilfældighed, da hun en dag spurgte til sin opsparingskonto, som på uforklarlig vis viste sig at være gået i nul. Kvinden kontaktede bankens ledelse, som gennemgik hændelsen og selv meldte sagen til Østjyllands Politi.
Politiet har nu sigtet den 30-årige bankrådgiver for dokumentfalsk.