Myndighederne i Bangladesh har intensiveret jagten på oprørske soldater i den paramilitære grænsestyrke BDR. Onsdag startede soldaterne en opstand mod deres overordnede.
Det er i går resulteret i, at 200 af soldaterne er arresteret. Det forlyder, at flere af de involverede soldater har forsøgt at flygte.
"Vi gennemsøger busser og lastbiler i eftersøgningen af rebelske soldater," siger talsmanden Abul Kalam Azad fredag til nyhedsbureauet AFP.
Flere af de oprørske soldater har forsøgt at undslippe arrestation ved at forklæde sig i civilt tøj, men indtil videre har myndighederne arresteret alle, de har fundet.
Oprøret handler eftersigende om løn, og har siden onsdag spredt sig med hast. Den paramillitære hær Bangladesh Rifles (BDR) har 45.000 mænd stationeret i 64 lejre over hele landet.