Sverige har gode erfaringer med at opsætte kamera lands togstrækninger. Det får nu Banedanmark til at kigge nærmere på de svenske resultater, skriver Berlingske Tidende.
I Skåne har der været så god erfaring med kamera, at de svenske myndigheder nu vil opsætte kamera i hele landet. Flere selvmord er blevet afværget i det svenske, og det vækker opsigt i Danmark, hvor op mod 50 personer årligt mister livet i mødet med et tog.
»Vi synes, at det lyder som en god idé og vil gerne være med til at nedbringe de mange selvmord, som der er langs banen,« siger Eigil Sabroe, der er teknisk direktør for Banedanmark ifølge Berlingske Tidendes hjemmeside.