Danish Metal Awards løber af stablen i Amager Bio i København til januar.
I år bliver rollen som vært givet til P3-vært Camilla Jane Lea og forsangeren i Pilgrimz, Max Marathon. Der er også blevet stiftet en helt ny publikumspris, kaldet "The Jack", efter en af prisuddelingens sponsorer, Jack Daniels.
"Vi markerer vores jubilæum - rent praktisk - ved at flytte arrangementet til den 16. januar 2010. Vi beholder dog stadig vores kendte venue - Amager Bio. Showet vil byde på nye kategorier, vært, awards, DJ og lækre internationale metal-kendisser til at overrække samt præsentere priserne," skriver arrangørerne på arrangementets hjemmeside.
Arrangørerne lover også god underholdning.
"Showet vil også byde på liveoptrædener fra hele fire af Danmarks sejeste og mest aktuelle metal-acts," skriver de.
De hårde metalhoveder Mnemic, The Burning, Artillery og svenske Meshuggah optræder til showet, mens selve vinderen af publikumsprisen også får en tur på scenen.