Et nævningeting i Københavns Byret har idømt en 31-årig ledende figur i bandemiljøet i Ishøj syd for København otte års fængsel.
Manden kendes som 'Maleren' i bandemiljøet, og foruden ham blev den 30-årige Murat Gürel dømt for drabsforsøget. Han fik syv års fængsel.
Drabsforsøget skete i en baggård på Vesterbro i København, hvor de to mænd opsøgte en anden mand, som de ville have med ud at køre.
Manden, der tidligere har vidnet i en sag mod 'Maleren', nægtede at følge med og søgte i stedet tilflugt i en varevogn, skriver DR.
Den 30-årig Murat Gürel rettede en 9mm-pistol mod manden, mens 'Maleren' råbte "skyd ham, skyd ham".
En skud blev herefter affyret, men manden blev kun såret af glassplinter og rester fra projektilet.
Retten valgte at følge anklagerens henstilling om hårdere straffe end de seks år, som der normalt gives for drabsforsøg.