Ritzau
Opdateret kl. 07:31
Et ophold på en varmestue i Herning forvandlede sig tirsdag aften til en grum oplevelse for en 40-årig mand.
To personer med tilknytning til bandemiljøet dukkede pludselig op i lokalet og tvang manden ud på gaden.
- Her snitter de ham med en kniv i panden. Tværs over øjenbrynene, siger vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Personalet i varmestuen, der ligger på Bethaniagade i Herning, alarmerede politiet ved 20.30-tiden.
- Tilfældigvis havde vi en patrulje lige i nærheden. Gerningsmændene forsøgte selvfølgelig at stikke af, men de blev indhentet i en sidegade og anholdt, fortæller vagtchefen.
Baggrunden til det voldelige overfald er det ikke lykkedes politiet at blive klogere på. Offeret er kørt til behandling på Herning Sygehus, og de to gerningsmænd har ikke bidraget til opklaringen.
- Men vi ved, at den ene - som for øvrigt tirsdag fyldte 20 år - kommer fra Aalborg-området, siger vagtchefen.
Medgerningsmanden er 17 år og kommer fra Horsens. At de kommer udenbys fra, kan måske være tegn på, at overfaldet er udført på bestilling.
- Men det ved vi ikke, siger vagtchefen.
- Vi er heller ikke klar over, hvem af de to der førte kniven. Så de er i forening sigtet for vold, tilføjer han.
Efter overfaldet har politiet sendt flere patruljevogne på gaderne i området.
- Vi har også hunde dernede, som søger efter gerningsvåbnet, siger Lars Even.
De mistænkte gerningsmænd har ifølge politiet tilknytning til den berygtede, odenseanske indvandrerbande Black Army.
- Banden har også en mindre afdeling i Herning, oplyser han.
Manden fra varmestuen er kendt af politiet for mindre lovovertrædelser. Han er ikke kommet alvorligt til skade ved overfaldet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.