I lørdags blev Brian Nielsen far til et par tvillingepiger. Hans kone Jeanette nedkom med de to små piger ved kejsersnit på en klinik i Malaga i Spanien, hvor parret bor.
Brian Nielsen assisterede ved fødslen, og var begejstret for forløbet.
"Det gik helt problemløst, faktiske super godt, og vi er begge to meget lykkelige," fortæller OL-bronzevinderen til Ekstra Bladet.
Parret har allerede bestemt, at de to små piger skal hedde henholdsvis Cecilia og Mille, og der er ingen tvivl om, at de bliver Far-Brians øjesten.
Bokseren med de store næver kan andet end at slås, han virker allerede helt fortrolig med rollen som far, og ser ikke bleskift som et problem.
"Ork Ja! Vi skiftede dem jo også på sygehuset. Så det gør jeg hver dag," fortæller den stolte far.