Storbritanniens kommende skilsmisse fra EU har sat premierminister Theresa May under synligt pres fra både venner og fjender.
Søndag og tre dage frem står May ansigt til ansigt med sine partifæller. Her får hun og resten af verden en fornemmelse af, om hun får lov at stå i spidsen for kongedømmets afsked med EU 29. marts 2019.
Men May har ikke umiddelbart grund til at frygte for sit politiske liv i Birmingham, hvor Det Konservative Parti samles til årsmøde søndag.
Det vurderer Peter Kellner, som har fulgt britisk politik i en menneskealder som blandt andet BBC-journalist og leder af analyseinstituttet YouGov.
I dag er han tilknyttet tænketanken Carnegie Europe i London.
- Jeg har fulgt partikongresser i 40 år, og ledelsen kan af den ene eller anden årsag være i problemer op til kongressen, men lederen overlever næsten altid selve partimødet, pointerer Kellner.
Det skyldes, underbygger han, at kongressen er arrangeret af ledelsen. Desuden møder mange trofaste støtter op for at have det hyggeligt sammen med venner i partiet.
Mindre hyggeligt - for May - er de mange lokale møder rundt om konferencen. Her er "ballademagere" ifølge Kellner samlet til sidearrangementer. Og de kan give interessante svar.
- Man vil følge antallet af deltagere i disse møder, og hvordan stemningen og tonen på disse møder er. Der får man en fornemmelse af, hvor store problemer May står med, siger Peter Kellner.
Det har knaget i baglandet længe. Hvis der er kupmagere, slår de til hjemme i London, vurderer den politiske analytiker.
- Westminster er stedet, hvor kup mod lederen normalt finder sted. Det sker ikke på partikongressen uden for London, siger Kellner.
May holder først sin tale onsdag på mødets sidste dag. Der er ingen afstemning om Mays plan for en udtrædelsesaftale, som de øvrige EU-lande forkastede på et topmøde i Salzburg i sidste uge.
Modstanden mod Mays plan kommer fra en ikke ubetydelig del af det konservative bagland.
Nogle synes, at afskeden med EU skal være mere kontant, andre ønsker at sikre tættere EU-bånd med færre økonomiske konsekvenser.
Knasten i forhandlingerne med EU er, hvad man stiller op med den irske grænse, hvor en blodig konflikt rasede indtil slutningen af forrige århundrede.
Storbritannien ønsker en usynlig grænse mellem Nordirland og Irland, og samtidig vil briterne forlade EU's toldunion. Briterne kræver desuden, at Nordirland skal behandles på samme måde som resten af Storbritannien.
- Det væsentlige er, at du kan ikke få alle tre ting. Så medmindre briterne giver sig på et af disse punkter, så har vi en hårdknude, siger Kellner.
En håndknude kan betyde, at parterne opgiver at nå en udtrædelsesaftale, og dermed er porten åben for en række frygtede konsekvenser:
Blandt disse er passagerfly, der ikke må flyve, endeløse køer af lastbiler, der stoppes ved grænserne, og tomme hylder i de britiske butikker.
Hvad der reelt vil ske, er det svært at finde et kvalificeret bud på, mens forhandlingerne endnu er i gang.
/ritzau/