Der ser ikke ud til at være meget håb for den gæst, der blev ramt af skud på Restaurant Bali. Hans tilstand er yderst kritisk.
"Vi har stadig ikke talt med ham. Han er meget meget ilde tilredt, og er stadig i koma," siger kriminalassist ved Københavns Politi Kim Christensen til Newspaq.
Samtidig leder politiet stadig med lys og lygte efter 47-årige Phi Hung Nguyen, som ordensmagten mistænker for at være manden bag skudepisoden.
Det andet skudoffer var Restaurant Balis ejer Roland Tan, der også er kendt under navnet Mr. Big.
Ifølge flere medier har skudepisoden forbindelse til den kinesiske mafia i Danmark.
Restaurant Bali har tidligere dannet rammen om voldsomme slagsmål, da rockgruppen Hells Angels og banden Black Cobras begge holdt middag på Kgs. Nytorv-restauranten.