Alec Baldwin, som lige nu er aktuel i HBO's serie "The Baldwins", lånte fru Hilarias store Range Rover, da han kørte med sin bror Stephen i går i Hamptons nord for New York.
Ifølge et opslag på sin Instagram-profil, udtaler den 67-årige stjerne, at en stor renovations-truck skar ham af på vejen. - Så jeg undveg ham og kørte ind i et træ. Et stort fedt træ. Bilen er helt smadret...., skriver han bl.a. i opslaget, hvor han også roser det lokale politi for deres støtte, og han siger videre, at der er optaget rapport. Og bilen var hans kones.
Parret og deres mange børn har både hus i det rasende dyre Hamptons og i Los Angeles.
I 2021 skød og dræbte Alec Baldwin cinematografen Halyna Hutchins under indspilningerne til filmen "Rust". Han havde fået – troede han – en pistol med løse skud i, men det viste sig at være rigtige patroner.
Han blev efterfølgende anklaget for uagtsomt manddrab, men sagen blev afvist i 2024, hvorimod en anden ansat, Hannah Gutierrez-Reed, med ansvar for våben på settet, blev idømt to års fængsel.
Alec Baldwin lagde efterfølgende sag an mod anklagemyndigheden i New Mexico for falsk anklage og brud på hans rettigheder, men sagen blev afvist i juli i år.