Cold Hawaii Film Festival

Bakkedal hovedsponsor for "En filmfestival i Thy"

Et af Thy's største brands, Bakkedal, er indtrådt som hovedsponsor for "En filmfestival i Thy" - Cold Hawaii Film Festival, der afvikles i Klitmøller i weekenden fredag den 4. og lørdag den 5. maj i Kassehuset.
Fødevareproducenten BAKKEDAL hovedsponsor for "En Filmfestival i Thy" - Cold Hawaii Film Festival. Foto : Richo Hald
Fødevareproducenten BAKKEDAL hovedsponsor for "En Filmfestival i Thy" - Cold Hawaii Film Festival. Foto : Richo Hald
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Et af Thy's største brands, Bakkedal, er indtrådt som hovedsponsor for "En filmfestival i Thy" - Cold Hawaii Film Festival, der afvikles i Klitmøller i weekenden fredag den 4. og lørdag den 5. maj i Kassehuset. Dermed er Bakkedal endnu en gang med til - via lokalt samarbejde - at brande Thy i hele landet, som man blandt andet mesterligt gør med sine smukke og fortællende TV-reklamer. - Vi er rigtig glade for at være hovedsponsor af Cold Hawaii Film Festival 2018. Vi deler mange værdier med festivalen og mest af alt en kærlighed til Thy, så vi ser meget frem til at samarbejde, siger Michael Pilgaard, Marketingschef hos Bakkedal i Thisted. Hos Cold Hawaii Film Festival vækker den nye hovedsponsor stor glæde. - Vi ser det som et kæmpe skulderklap at Bakkedal ser vores visioner i sådan en grad at de både er interesseret i at samarbejde og støtte finansielt op omkring festivalen, siger Alicja Cupial fra Cold Hawaii Film Festival. Festivalen satser i øvrigt kun på lokale sponsorater af samme årsag som Bakkedal. - vi har et kæmpe potentiale i Thy, og samarbejder vi på tværs af virksomheder, brancher og/eller kulturliv, har vi muligheden for at skabe noget, som i høj grad kan være med til at styrke bosætningen, siger Morten Duus, der sammen med Alicja Cupial i øvrigt er tilflyttere til Thy. Bakkedal topper dermed sponsorlisten, der også omfatter Thisted Bryghus, SPAR Klitmøller, Cold Hawaii Boardshop, Nystrup Camping, Outwest Production, Nybolig Thisted, Feriepartner THY, Dansk Surf & Rafting Forbund, Cold Coast Com, ELSK og Lakor. 14 film deltager i hovedkonkurrencen på festivalen, der afvikles for 4. gang og også indeholder en strandrensning og Trash Art konkurrence for børn i samarbejde med Ocean Clean Project. Billetter kan købes på www.coldhawaiifilmfestival.com, hvor man også finder flere informationer.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.