Moesgård Museum i Århus har flere kunstgenstande udstillet, som er stjålet fra Bahrain i 70 erne af et dansk forskerhold. Sådan lyder beskyldningen fra to medlemmer af overhuset i Bahrain i avisen Gulf Daily News.
Ifølge de to politikere skulle der være tale om genstande af det pureste guld.
Men ifølge lederen af Moesgård Museums afdeling for den arabiske Golf er der tale om en misforståelse:
- Vi har haft 50 års samarbejde med Bahrain, som har kørt helt efter bogen. Jeg forstår ikke, hvordan rygterne er opstået, siger afdelingsleder Flemming Højlund til Politiken.
Han vurderer sagen som lukket efter at Bahrains informationsminister for nylig har sat de to politikere på plads.