En 38-årig mand blev torsdag i Retten i Aarhus idømt syv års fængsel for at have stået bag overdragelse af i alt fem kilo amfetamin og næsten seks kilo hash.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden var en af bagmændene i et netværk, som distribuerede narkotika.
- Den 38-årige var en af bagmændene bag særdeles organiseret handel med hård narko, hvor den dømte altså stod bag distribuering af amfetamin i kilo ad gangen, siger Morten Rasmussen, anklager i Særlig Efterforskning Vest, i pressemeddelelsen.
- Derfor er jeg tilfreds med, at retten tildelte ham en lang ubetinget fængselsstraf, siger han.
Amfetaminen blev overdraget i Aalborg, mens hashen blev overdraget i området ved Aarhus.
I marts blev manden sammen med syv andre personer anholdt i en politiaktion mod rockermiljøet.
Særlig Efterforskning Vest ransagede flere adresser i Jylland under aktionen, hvor en del narko blev beslaglagt.
Den 38-årige har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet.
I Retten i Aarhus erkendte han alle forhold og modtog dommen.
I samme sag er fire personer fortsat varetægtsfængslet, mens fem personer allerede har fået domme på henholdsvis to år og ni måneder, tre år og fire års fængsel.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.