Børsen er kommet i besiddelse af hidtil hemmeligholdte dokumenter, som viser, at det stort anlagte fupnummer, som den bedragerisigtede direktør i IT Factory har arbejdet på i årevis, blev afsløret efter telefonkonferencen.
Fredag bringer avisen et uddrag af den mailkorrespondance, der over et par dage kørte mellem Stein Bagger, hans hidtil hemmeligholdte makker og konsulent for IT Factory Allan Vestergard og en 'falsk' kommunikationsrådgiver Erik Ove, og som kulminerede i en telekonference sidste torsdag.
Deltagerne på telekonferencen kom aldrig i forbindelse med hinanden og dermed fik Allan Vestergaard, der om mandagen var blevet voldsomt overfaldet af to ukendte gerningsmænd, ved et 'uheld' kontakt med den rigtige pr-mand for IT Factory og storaktionær JMI Invest, Erik Ove.
På den måde kom han uvidende til at afsløre den første store flig af det, der foreløbig anses som Stein Baggers gigantiske svindelnummer nemlig, at Allan Vestergaard og Stein Bagger planlægger at købe den anden storaktionær i JMI Invest, bestyrelsesformand i IT Factory Asger Jensby, ud.
Få timer efter forsvandt Stein Bagger fra sin kone og sine forretningsforbindelser i Dubai.