Bagepulverpaven Dr. Oetker er død

Tyskland · Da Rudolf August Oetker i går lukkede sine øjne for sidste gang på et hospital i Hamburg, døde også en af Tysklands mest succesrige virksomhedsledere. Som 28-årig overtog han den beskedne familievirksomhed Dr. Oetker, der producerede bagepulver og buddinger, og i løbet af 50 år gjorde han den til en international koncern med en årsomsætning på over 50 milliarder kroner og over 22.000 ansatte, skriver Die Welt. I dag er Dr. Oetker så stærkt et brand, at 98 procent af tyskerne kender det. Oetker blev populært kaldet Bagepulverpaven og Buddingekongen, men han ejede også både banker og bryggerier. DNY

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.