I fire år har hun været på konstant, men nu er det slut for Jasmin Gabay.
Den kendte tv-pige fra blandt andet "Den store bagedyst" og Dansk Melodi Grand Prix har nemlig brug for at trække stikket.
Det fortæller Jasmin Gabay selv i en række opslag på det sociale medie Instagram.
Her kan hendes godt 61.000 følgere blandt andet læse.
- Jeg er nede. Ikke generelt, men over mit arbejde herinde. Jeg føler ikke, jeg kan finde de rigtige ord, for det lyder som en klagesang, og man må fandme ikke klage over at lave noget så priviligeret, som jeg oprigtigt føler, det er, at kunne leve af at lave dejligt indhold til søde følgere, skriver Jasmin Gabay blandt andet.
Hun fortsætter.
- De seneste måneder har presset gnavet i mig. Det sætter sig som angst og tårnhøje forventninger, jeg ikke kan indfri.
Jasmin Gabay fortæller videre, at hun ikke lider af konstant angst, men har svært ved at være til stede på Instagram lige nu. Fordi hun kun føler, der er plads til dem, der er i den ene eller anden ende af skalaen.
Sangerinden vil stadig gerne dele, men det bliver altså først efter en pause af en til to ugers længde, forklarer hun.
Du kan selv læse opslaget lige herunder.