Bagedyst-stjerne er blevet mor

Arbejdsliv
Rikke Baun fra "Den Store bagedyst" er nu mor til to. (Foto: Ritzau Scanpix)
Rikke Baun har fået en lille pige, der skal hedde Solvej

Rikke Baun fra "Den store bagedyst" er blevet mor. Det afslører hun selv på Instagram:

- Der har været lidt stilhed, fordi hende her skulle bringes til verden. Kære Solvej, velkommen i familien, skriver hun og tilføjer hashtag #bagedystbaby og et hjerte.

Det er anden gang, Bagedyststjernen bliver mor. Hun har i forvejen sønnen Holger på to år, som allerede er begyndt at dele sin mors interesse for bagværk.

- Jeg er begyndt at øve lidt med Holger. Han kan røre lidt i en skål og hælde en frygtelig masse mel op. Han synes, det er helt vildt sjovt, fortalte Rikke Baun til Ritzau i november. 

Rikke Baun deltog i den seneste omgang bagedyst, der blev sendt på DR i efteråret. Her røg hun ud i semifinalen, men nåede inden da at afsløre, at hun var gravid.

 

 

 

Nyheder

Nye ferieregler:

Du får færre penge

på kontoen