Sidst i 2022 afslørede Tilde Munkholm fra 10. sæson af "Den store bagedyst", at hun venter sit første barn.
Den lille ny forventes til sommer og nu har bagedyst-stjernen så også fortalt sine mange følgere på Instagram, at hun og kæresten faktisk venter en lille dreng.
Det sker i en lille video, hvor de kommende forældre springer en ballon, der så sender lyseblå konfetti ud i rummet blandt gæsterne.
- Vi er så lykkelige og kan ikke vente til at møde den lille, skriver Tilde Munkholm til sine næsten 57.000 følgere i teksten til videoen, hvor hendes kæreste Thomas Gregersen jublende strækker hænderne i vejret.
Du kan se videoen lige herunder.
Tilde Munkholm har tidligere fortalt, at hun har termin i begyndelsen af juni.