Står du og skal til at anskaffe dig en ny bærbar, er det måske en god idé at vente en lille måneds tid.
Ifølge Digitimes vil computerproducenten Asustek fra midten af september begynde at levere laptops til Europa, USA, Kina samt Taiwan.
Priserne på de bærbare vil ligge på 199, 239 og 349 dollars afhængig af, om man vil have 4, 8 eller 16 GB flash ram. Computeren har nemlig ingen harddisk. For den mest skrabede model svarer det til en pris på cirka 1.100 kroner.
PC en har en batterilevetid på tre timer, vejer 890 gram og har en syv tommers skærm. Derudover er der Wifi og kamera i computeren. Styresystemet er ikke Windows, men derimod det gratis Linux, programmerne er fra Open Office og browseren er Firefox.
I første omgang vil firmaet sende 20.000 bærbare på markedet.
Her kan du se discount-computeren:
http://www.youtube.com/watch?v=tFLJJw6WRqM
.