Der er intet som alkohol, der kan dulme nerverne og få selv den mest generte til at gøre vilde ting.
Samme tanke må også have strejfet den smukke skuespillerinde Keira Knightley, for hun måtte bælle et par vodka-shots og en flaske champagne sammen med sin lækre medskuespiller Michael Fassbender inden den intime spanking-scene til filmen A Dangerous Method.
"Vi havde maksimalt en eller to optagelser til denne scene. Vi tog vodka-shots for at dulme vores nerver, og så havde vi champagne. Vi drak en hel del champagne faktisk. Vodka og champagne er en god kombination," siger den 26-årige skuespillerinde, skriver Female First.
Keira afslørede også, at hun nu kun vælger roller, der udfordrer hende, og hun elsker at blive skræmt af sine film.
"Jeg tror, at med alt det arbejde jeg har lavet i løbet af de seneste fem år, har jeg forsøgt at finde de ting, der virkelig skræmmer mig. Hvis du formår at gøre noget, der er en stor udfordring, får du en masse ud af det, uanset om slutproduktet virker eller ej. "
Kilde: Female First