Med en forkølelse og et par fysisk hårde kampe i kroppen gik den forsvarende mester Peter Gade lørdag formiddag på banen i Singapore Open mod kineseen Chen Yu. Og han kæmpede bravt.
Kineseren vandt første sæt 15-21, efter et par fejlagtige domme, der blandt andet dømte et flot stiksmash fra Peter Gade ude.
Frustration blev vendt til kampgejst i andet sæt, som Peter Gade smashede hjem med cifrene 25-23. Men i tredje sæt viste Chen Yu sig som den fysisk stærkeste og vandt 17-21.
I morgen søndag skal Chen Yu møde Boonsak Ponsana fra Thailand eller Singapores Ronald Susilo.
Peter Gade spiler igen i næste uge i Indonesia Open.